• underside12

Indskrivning

Indskrivning finder sted her på hjemmesiden ved hjælp af (Nemid) Opskrivningsformular  .

Gebyr for indskrivning

Der er et indskrivningsgebyr på kroner 200,00. Gebyret er et administrationsbegyr for at blive optaget på venteliste. Der er ingen fortrydelsesret, når gebyret først er betalt. Der kan betales med Dankort og VISA/Dankort.

Det er opskriverens ansvar at ajourføre mailadresse og mobilnummer løbende - det gøres med Nemid via link på forside.. Er det ikke muligt at kontakte jer pr. mail, vil jeres barn blive slettet fra listen. Ligeledes er det opskrivers ansvar at gemme kvittering for indskrivning.

Pga. ventelister på de enkelte klassetrin anbefales det at indskrive i meget god tid, inden barnet skal begynde på skolen.

Den indledende samtale

Elever, der ønskes indskrevet i en nuværende klasse, ny 7. klasse eller 10. klasse vil inden optagelse blive inviteret med deres forældre til en personlig samtale med skoleleder og klasselæreren. Her orienteres om skolens målsætning.

Forældre til børn i kommende Mini-sfo vil i november året før deres børn skal begynde på skolen blive inviteret til et orienteringsmøde og i januar/februar til en samtale med en pædagog og børnehaveklasselærer samt et eller flere besøg med deres barn.

I den seneste lovgivning er der krav om, at barnet skal starte i skole det kalenderår det fylder 6. år. Kun i særlige tilfælde, som skal begrundes i barnets udvikling, kan forældrene anmode om udsat skolestart. Det er i sådanne tilfælde kommunalbestyrelsen der godkender.

Kommunalbestyrelsen har ikke lovhjemmel til at uddelegere beslutningskompetencen til ledelsen på privat- og friskoler. Derfor må kommende forældre på Odense Friskole, som ønsker at vente et år med at sende barnet i skole, sende anmodning om udsat skolestart direkte til skoleafdelingen i kommunen, eller give den til skoleledelsen i skoledistiktet, som så sender sagen videre.


Oplysninger vedrørende indskrivning

Skolen oplyser ikke ventelisteplacering. Der er flere kriterier at tage hensyn til som søskende, kønsfordeling etc.

Opskriver er ansvarlig for ajourføring af data. Der sendes ud pr. mail ved optagelse og vedligeholdelse af venteliste.

Det er skolen, der bestemmer sammensætningen af klasserne.


Indmeldelsesgebyr ved optagelse

Der indbetales et indmeldelsesgebyr på kroner 500,00 og en forudbetaling af de to første måneders skolepenge (begge beløb refunderes ikke), når barnet er endeligt optaget som elev på skolen. 

Bh.klasse

Der oprettes to børnehaveklasser med 22 elever i hver klasse, hvor der tilstræbes en ligelig fordeling af drenge og piger. I starten af skoleåret før jeres barn skal starte i Mini-sfo, vil vi sende mails ud til dem, vi kan optage.

Der indbydes til introduktionsaften i november måned.

De to første måneders skolepenge samt indmeldelsesgebyr opkræves ved optagelse og refunderes ikke.

7. klasse

Hvert år opretter vi en ny 7. klasse med 22 elever og det betyder, at vi i 7.-9.kl. har tre spor, A, B og C.

Den nye 7.C sammensættes af børn fra andre skoler. I november måned, skoleåret før jeres barn skal påbegynde 7. klasse, vil vi sende mails ud til dem vi kan optage. Der indbydes til introduktionsaften i slutningen af 6.klasses skoleår.

De to første måneders skolepenge samt indmeldelsesgebyr opkræves ved optagelse og refunderes ikke.

10.klasse

Der oprettes én 10.klasse hvert år. I november/december måned, skoleåret før jeres barn skal påbegynde 10. klasse, vil vi sende mails ud til dem, vi kan optage. Hvis man ønsker at gå i 10. klasse på Odense Friskole, skal man stå på denne venteliste. Vi flytter ikke automatisk fra 9. klasse til 10. klasse.

De to første måneders skolepenge samt indmeldelsesgebyr opkræves ved optagelse og refunderes ikke.

 

Odense Friskole
Hjallesevej 2
5000 Odense C

Kontor:tlf. 66 12 15 71
SFO:    tlf. 63 11 18 30
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.